TPThorkild Poulsen

TP-Jobmassage startede 26. november 1996.
Stifteren var Thorkild Poulsen

Efter mange år i erhverslivet blev Thorkild arbejdsløs og brugte situationen til at starte på noget helt nyt.

Thorkild kendte jo om nogen problemet med muskelsmerter i nakke og ryg afstedkommet af sine arbejdsstillinger.
Også det stress arbejdet betød, som satte sine spor.
Og da hans kone jo allerede dengang var bekendt med bl.a. gymnastik og underviste heri og stadig gør, samt hendes interesse for det alternative bl.a. også øvelser og massage.

Thorkild tog skridtet i en alder af 57 år og tog sig en eksamen som massør.

Ved en tilfældighed fik Thorkild og hans hustru Dorte ideen om at starte op som jobmassører.
På en udenlandsrejse fik Thorkild ”hold” i nakken og Thorkild og Dorte stillede sig ud på midtergangen i flyet, hvor de behandlede hinanden med massage.
Det afsted kom at inden de så sig omkring, var de omringet af mennesker som spurgte om de ikke også kunne behandle dem.
I blandt disse mennesker var den første kundekreds etableret, da der iblandt dem var en person som spurgte Thorkild om ikke han kunne være interesseret i at komme ud på hans virksomhed og behandle hans medarbejdere.
Det har så udviklet sig til hvad TP-Jobmassage er i dag.

Thorkild fik special konstrueret et bræt som kunne stå på et bord og Dorte som også er uddannet skrædder lavede puder til hvor man henholdsvis støttede med pande og bryst.
Dertil en stol som klienten sad på.
Her startede Thorkild og Dorte deres jobmassage via ”stolemassage”.

Pult2                                                     Pult1